Hjortetakken.
I kanongodt vejr i begyndelsen af juli har Henrik fået mulighed for at komme med på en tur til toppen af Hjortetakken som er en karakteristisk top på knap 1200 m lidt sydøst for Nuuk. Efter ca. en halv times sejltur er vi 11 raske fyre, heriblandt Nick som netop er vendt hjem efter en succesrig bestigning af Mt. Everest, som er klar til en rask lille stroppetur til toppen.
Jeg regner normalt ikke mig selv for at være en langsom fjeldvandrer, men i dette selskab gør jeg klogt i ikke at forsøge at følge med de hurtigste...
Det er en hård tur til toppen, og så er det ikke engang den rigtige top vi kommer op på!
Turen over til den rigtige top ser mere dramatisk ud end den er, så vi skal selvfølgelig derop!
Under hele turen er udsigten fantastisk...
Efter en dejlig lang pause på toppen, tager vi den direkte vej ned gennem sne og løse sten, ned til myggehelvedet og båden. Sammenlagt tog turen op og ned godt fem timer, inkl. lange pauser. Det næste par dage havde jeg stadig "glæde" af turen i form af ømme lår...
Guldtur.
En uge efter Hjortetaksturen skal hele familien med Inutek til Storeøen for at se på sten og vaske guld! Igen er vejret fantastisk efter at det har været gråt og regnfuldt hele ugen. Ca. 30 personer stævner ud med det gode skib "Immanuel". Rune og Ida er de eneste børn, men de hygger sig gevaldigt undervejs. Vandet glimter som var det fyldt med sølv og ædelstene - det lover godt for turen!
Efter et par timer bliver vi "smidt af" på Storeøen,
hvor vi får kyndig instruktion i hvordan man vasker guld.
Ellen og Rune prøvede også, men hverken de eller andre fandt guld.
Der var millioner af myg, men vi hyggede os alligevel i flyverdragter og inde bag myggenettene.
Ida fik sig en lille lur i det grønne og sov stadig da vi skulle ud på en længere tur for at finde et sted hvor båden kunne lægge til og samle os op. Her nåede turen sit dramatiske højdepunkt da Henrik bærende på en sovende Ida skulle krydse en kold, rivende elv på bare fødder. Da kameraet lå i Henriks lomme, har vi desværre ingen billeder af denne heltegerning (Ida vågnede undervejs, men både hun og Henrik kom tørskoede over elven)! Bagefter kunne man lige køle sig lidt på en strandet klump indlandsis.
Imens vi ventede på båden, hyggede ungerne sig på stranden.
Inden vi sejlede tilbage til Nuuk, besøgte vi den nedlagte bygd, nu sommerhusområde, Qoornoq, hvor Henrik smed myggenettet til ære for fotografen.
På vejen tilbage sejlede vi lige forbi Qinnaq som med sine godt 1600 m.o.h. er det næsthøjeste bjerg i fjordområdet og hvortil der samme dag var arrangeret en tur i lighed med ovennævnte Hjortetakstur (vandreruten til toppen af Qinnaq går på den modsatte side af bjerget)!
Hvaler.
I slutningen af juli var vi på hvalsafari, arrangeret af det lokale turistkontor. Vi var afsted i to omgange, først Ellen og børnene sammen med Torben, Anne Lousie, Mads og Peter; så Henrik i forbindelse med et møde på Asiaq med gæster fra Amerika og DMI. Vi så pukkelhvaler i timevis, to eller tre voksne og en unge. De var helt tæt på båden og svømmede flere gange lige under den, vi kunne høre deres blås og - når de var tæt nok på - også lugte dem!Der var mulighed for at kigge på dem både ude...
og inde...
Blås...
og haler...
Mor, far og unge...?
Forskelligt
I begyndelsen af august blev Nuuk Marathon (og halvmarathon) afviklet i strålende vejr - det kan meget vel have været årets varmeste dag i Nuuk, hvor temperaturen om eftermiddagen nåede op på hele 17 grader! Henrik deltog i halvmarathonen og sluttede på en pæn femteplads. Tiden på 1 time 35 min. er ikke prangende, men ruten i Nuuk er rigtig, rigtig hård!
Henrik på vej opad lufthavnsbakken efter ca. 8 km.
Henrik på vej nedad samme bakke, ca. 40 minutter senere.
I mål, temmelig træt!
To uger senere deltog Ellen sammen med Dorthe fra Asiaq i KangNu-løbet/vandreturen. Man blev sejlet ind i bunden af Kobbefjorden og skulle løbe eller vandre tilbage til Nuuk af en afmærket rute. Der var mulighed for 35 km eller 20 km løb eller 20 km vandring. Ellen og Dorte havde en fin vandretur, selvom det allerede var blevet efterår.
Deltagerne gør klar til 20 km vandring tilbage til Nuuk.
Det var blevet efterår - den første sne var faldet dagen før.
Selvom Nuuk er omgivet af fjelde, er der kun to fjelde som er indenfor umiddelbar gåafstand af byen: Lille Malene og Store Malene. Henrik var på toppen af Lille Malene allerede en uge efter vi var flyttet til Nuuk, men Store Malene havde han ikke rigtig fået taget sig sammen til at bestige, bortset fra et par afstikkere på ski som førte ham et stykke af vejen mod toppen. Men da vejret en lørdag morgen i begyndelsen af september så lovende ud, cyklede han ud til Qinngorput og tog en hurtig tur op på toppen af Store Malene.
Store Malene i aftensol, dækket af et tyndt lag nysne (ikke taget samme dag).
Det var heldigt Henrik kom tidligt afsted, for kort tid efter kom tågen rullende, men da var han allerede kommet så højt op at tågen lå under ham! Det var imidlertid kun mod vest at det var tåget; i de andre retninger var det strålende udsigt!
Udsigt fra Store Malene ned over Kobbefjorden.
Udsigt mod Hjortetakken.
Udsigt til lave skyer over Nuuk.
Lille Malene er endnu lettere tilgængelig end Store Malene. Her kan man sagtens tage ungerne med og eventuelt plukke sortebær undervejs...
Mor og Ida plukker sortebær.
Rune på vej opad "Lillebitte Malene."
Rune på vej nedad.
Dorthe var så venlig at tage os med på fisketur en dag. Det var en fin tur hvor vi fangede både torsk og rødfisk...
På fisketur med Dorthe.
Mor og Rune fisker...
... og der er bid - en kæmpe rødfisk!
| Om os | Om hjemmesiden | Sidst opdateret 2005 af Henrik |