Satellitkort over Godthåbsfjorden. Kilde: Google Maps.
På sejlturen derind (og også på turen ud igen) hang skyerne lavt, hvilket var en skam da det ellers er en meget flot tur. Kapisillit ligger smukt, men befolkningstallet falder, og næste år lukker skolen, så det er nok kun et spørgsmål om få år inden bygden lukker og bliver til sommerhusområde for Nuukborgere.
Bygden Kapisillit
Klimaet er mere fastlandsklima end i Nuuk, så sommeren er varmere og vinteren ikke så blæsende. Det ses bl.a. på bevoksningen i området som sammenlignet med Nuuk mange steder er helt skovagtig.
Det er jo nærmest en skov!
Kapisillit har helt sikkert et uudnyttet turistpotentiale. En af attraktionerne er den nærliggende isfjord. Det er muligt at vandre derhen (selvom der er noget sumpet undervejs), men vi fik et lift med skraldemanden i hans gule jolle med overdimensioneret påhængsmotor (det har alle i Grønland hvor afstandene er store og benzinpriserne små), og blev sat i land kun et par km fra isfjorden.
Skraldemanden i sin gule jolle.
Så gik det ellers derudad, i hvert fald 15 minutter, indtil vi stødte på de første blåbær ("mosebølle" er den korrekte botaniske betegnelse, men bærrene er blå, og de smager rigtig godt)! Så var hele familien nede på alle fire for at plukke blåbær... Nå ja, Ida spiste vist flere blåbær end hun plukkede, men vi hyggede os alle, ikke mindst Rune som var meget optaget af hvor mange blåbær vi plukkede. Det hang nok noget sammen med at vi, lige efter vi var ankommet til Kapisillit dagen før, var gået ud for at plukke blåbær som skulle bruges til pandekagefyld, og vi var endt med et meget magert udbytte - lige akkurat nok til sølle én pandekage til deling...
Ida har den bedste plads... Bemærk isfjorden i baggrunden.
Vi havde meddelt skraldemanden at vi ville vandre hele vejen tilbage til Kapisillit, så vi blev nødt til at bryde op, især da vi gerne ville helt hen til bredden af isfjorden. Det lykkedes nu ikke at komme derhen, da den direkte vej var lidt vel rigeligt sumpet, men vejret var fint, og der var ingen myg, så det gjorde egentlig ikke så meget. Og vi havde jo stadig fin udsigt til isfjorden.
Isfjorden som forsyner Godthåbsfjorden med isskosser.
Undervejs fandt vi mange flere blåbær, Rune fandt rensdyrgevir, og græsset var så højt at ungerne kunne gemme sig i det.
Vi fulgte en rensdyrveksel gennem det høje græs.
Vi boede i det udmærkede "botel" i Kapisillit, hvor der også boede to mødre med hver deres lille nulårige pige. Vi havde fulgtes med dem fra Nuuk, og de var også med i skraldemandens jolle, men de kom efterhånden langt foran os, da de ikke stoppede hver gang de fik øje på et blåbær. Men bedst som vi holdt en velfortjent pause på stranden, dukkede den velkendte gule jolle op med skraldemanden og vores medpassagerer ombord. Det viste sig at de ikke havde kunnet forcere lakse-elven længere henne (de havde deres piger i hver sin bærestol) og havde måttet ringe efter hjælp så de kunne komme tilbage til Kapisillit, og så ville de lige høre om vi også ville med. Vi havde allerede haft en meget fin vandretur, så vi havde egentlig ikke noget behov for at skulle igennem en vanskelig "river crossing" med to børn, så vi tog med de andre i båden tilbage til Kapisillit.
Vel hjemme blev der serveret lækre blåbærpandekager og om aftenen spiste vi svampe (lækre rørhatte og champignoner), som jeg lige havde nået at plukke, til pastaen.
Her har jeg smidt kasketten til ære for fotografen...
| Om os | Om hjemmesiden | Sidst opdateret 07.09.2006 af Henrik |